Et PCB (Printed Circuit Board) er en kernekomponent i elektroniske enheder, der bruges til at forbinde og understøtte elektroniske komponenter.
Elektronisk enhedsforbindelse: PCB'er bruger kobberspor til elektrisk at forbinde komponenter såsom modstande, kondensatorer og integrerede kredsløb, der erstatter traditionelle manuelle ledninger og forbedrer pålideligheden og produktionseffektiviteten. For eksempel bruger mobiltelefonens bundkort multi-lags HDI PCB'er, der integrerer hundredvis af komponenter.
Signaltransmission og -kontrol: Højfrekvente-PCB'er (såsom Rogers-materialer) bruges i 5G-basestationer til stabilt at transmittere millimeter-bølgesignaler; fleksible PCB'er (FPC'er) muliggør dynamisk bøjning af ledninger i telefoner med foldbare skærme.
Strømfordeling og varmeafledning: Enheder med høj-strøm (såsom strømmoduler) bruger tykke kobber-PCB'er (kobbertykkelse op til 3 oz), kombineret med aluminiumssubstrater (såsom LED-modulsubstrater) for at forbedre varmeafledningen. Den termiske ledningsevne af kobbersubstrater kan nå op på 400 W/(m·K).
Miniaturiseret integration: IC-substrater (såsom BGA-pakker) bruger mikron-niveaulinjer til at forbinde chips til bundkortet med linjebredde/-mellemrum under 25 μm.
Særlig miljøtilpasning: Militær-kvalitets PCB'er bruger høj-temperaturbestandig PTFE-vinyl; PCB'er til medicinsk udstyr skal være ISO 13485-certificerede for at sikre biokompatibilitet.
Nye teknologiområder: IoT-sensorer bruger fleksible PCB'er, der er bundet til buede overflader; bilradarer bruger-højfrekvente PTFE-ark til at reducere signaltab.
